Put & Take fiskeri er en favorit blandt mange danskere grundet den store mulighed for at fange en fisk, samt at der er en Put & Take sø lige i nærheden lige meget hvor i landet du befinder dig. Det er især den næsten sikre fisk garanti som tiltrækker de fleste danskere, da nydelsen ved at få en fisk på krogen og få en fisk med hjem er et af de primære årsager folk vælger at fiske overhovedet. Put & Take betyder bogstavelig talt, put og tag i den forstand at du putter penge i søen, og tager fiskene med hjem.
De fleste Put & Take søer i Danmark udsætter for det meste regnbue ørreder, og andre variationer af disse, bl.a. kildeørreder og guld ørreder. Enkelte søer har også andre fisk som gedder, stør, ål og andre. Ørreder er et af de bedste spisefisk, hvilket også er grunden til at Put & Take søer udsætter dem, da folk er mere interesserede i at fange fisk som de har lyst til at spise.
Når du fisker i en Put & Take skal du ikke bekymre dig om mindstemål på fisk, fredningsperioder eller at have et gyldigt fisketegn. Det eneste du skal gøre, er at betale for antal ønskede fisketimer inden du påbegynder dit fiskeri.
Hvordan fisker jeg i en Put & Take sø?
Put & Take søernes koncept er at gøre fiskeri nemt og attraktivt for alle, derfor behøves man ikke det helt dyre fiskeudstyr for at fiske i en Put & Take sø. De fleste søer er meget rene og nemme at tilgå, og du behøver blot at finde en fiskeplads ved søen og påbegynde fiskeriet. Det udstyr som du SKAL bruge for at fiske i en Put & Take sø er:
- Fiskestang
- Fiskehjul
- Line
- Endegrej
Endegrej i en Put & Take sø kan være spinner, flåd og krog, blylod, wobler og meget mere. Længere nede vil jeg lave konkrete anbefalinger til endegrej som øger chancen for at fange noget i en Put & Take sø. Der er visse ting som ørreder bedre kan li end andre, og derfor har du også større chance for at fange fiskene hvis du bruger denne form for agn. En stor del af mit fiskeri har forgået i Put & Take søer overalt i hele Danmark, derfor vil jeg også komme ind på hvilke fiskeformer og agn jeg har brugt med stor succes.
Spinnere
Fisker du med en almindelig fiskestang, vil jeg anbefale dig at købe spinnere i forskellige størrelser og mønstre. Meps spinnere har altid været en af mine favoritter, og har næsten altid garanteret fisk når jeg har besøgt Put & Take søer. Spinfiskeri er en af mine yndlings fiskeformer, da man aktivt fisker efter fisken i stedet for at vente at den kommer til dig som ved f.eks. fiskeri med powerbait på flåd eller blylod. Fordelen er også at du kan mærke når fisken bider sig fast i spinneren, hvilket altid giver et sus i maven.
Spinnere i størrelsen 2-3 er at foretrække, da det muliggør spinning i den hastighed som gør fiskene hugvillige. Spinnere i størrelse 0 og 1 er helt små og kan være svære at kaste langt — til gengæld muliggør det spinning i meget langsomt tempo hvilket ørrederne også til tider er helt vilde med. Alt over 4 vil efter min mening, være for tungt og ofte vil spinneren sidde fast i bunden af søen. Farvevalg er en vigtig parameter når det kommer til valg af spinnere, og det er her fiskere har meget forskellige holdninger til hvad der virker — og det er her at du kan eksperimentere i forskellige varianter. Fisk kan være meget kræsne den ene gang, og kun bide på specifikke farver, og andre gange bider de på alt hvad der bliver præsenteret for dem.
Mine 3 favoritspinnere til Put & Take
Mepps Aglia-serien har stået fast i min boks i årevis — det er dem jeg griber først når jeg ankommer til en sø. Her er den klassiker jeg altid har på, plus de to varianter jeg skifter til når lyset eller sigten ændrer sig.
Mepps
Mepps Aglia
Min standardspinner. Fanger fisk hele året, uanset forhold — start altid her.
Mepps
Mepps Aglia Fluo
Mit valg når sigten er ringe og lyset er fladt. De fluorescerende farver lyser op.
Mepps
Mepps Aglia Platinum
Når solen står højt og vandet er klart — refleksen får selv trætte fisk til at hugge.
Affiliate-links — køber du via knapperne, får jeg en lille kommission. Det koster dig ikke ekstra.