Bedste gennemløbsblink til havørreder om sommeren

Tungere blink, mere neutrale farver, og lidt mere vægt på timingen — sådan rammer du sommerens havørreder når flertallet af fiskere går glip af dem.

Kort fortalt

Hvilket gennemløbsblink skal jeg vælge til sommerens havørredfiskeri?

Tre konsistent fangende klassikere: Sandeel i 18+ gram (alsidig hele året), Blue Fox Møresilda (super gang i vandet, god kaster) og Westins D360 (mange farver, gennemtestet). Skift til neutrale farver og tungere vægte i forhold til forårets opsætning.

Sommeren byder på fantastiske muligheder for havørredfiskeri langs de danske kyster, og valget af det rigtige udstyr kan være afgørende for din succes. Gennemløbsblink er blandt de mest effektive redskaber til at lokke de eftertragtede havørreder til, men med så mange varianter på markedet kan det være svært at vide hvilke der virker bedst.

Disse blink er nøje udvalgt baseret på deres evne til at efterligne byttefisk, deres kasteevner og ikke mindst deres popularitet blandt erfarne havørredfiskere. Så er de selvfølgelig valgt på at de kan fange fisk om sommeren!

Sommeren byder på fiskeri efter havørreder hele dagen, dog er det mest koncentreret tidligt morgen, sen aften og nat-fiskeri — men man kan naturligvis fange havørreder hele dagen om sommeren. Læs mere på guiden om fiskeri efter havørreder og bliv klogere på havørreden.

Mange af de gode blink går igennem i de forskellige årstider, men det er der en god grund til. De er bare gode til at fange havørreder året rundt — det eneste som jeg går op i er størrelsen på blinket samt farverne. Det kan nemlig variere fra forår til sommer.

Mine favorit gennemløbsblink til havørreder om sommeren

1. Sandeel

Sandeel er en favorit blandt danske lystfiskere, og med god grund! Dette gennemløbsblink kommer i forskellige størrelser og farver, hvilket gør det alsidigt og det kan bruges året rundt. Om sommeren foretrækker jeg lidt tungere blink, så jeg går efter 18+ gram og med mere neutrale farver.

2. Blue Fox Møresilda

Blue Fox Møresilda er et godt klassisk blink som fungerer utrolig godt til havørredfiskeri. Blinket går rigtig godt i vandet og kaster utrolig godt. Blinket imiterer havørredens bytte utrolig godt, og er derfor et must for havørred-fiskere. Min erfaring er at det især fungerer på de længere, åbne kyster hvor du har brug for både kasteafstand og en stabil gang i vandet.

3. Westins D360

Westins D360 gennemløbsblink er populært blandt de danske lystfiskere og med god grund. Blinket har fanget utallige havørreder i vandene omkring Danmark, og de fleste lystfiskere har et eksempel i deres æske. Personligt går jeg om sommeren efter mere neutrale farver — sølv-blå eller motor oil — i modsætning til forårets Copper Diamond.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man fange havørred om sommeren?

Ja — men strategien er anderledes end forår og efterår. Sommerens havørred står typisk dybere for at finde koldere vand i dagstimerne, så fokuser fiskeriet på tidlig morgen, sen aften og nat. Tidlig morgen og solnedgang er konsistent de stærkeste sommer-vinduer på den åbne kyst.

Hvilken vægt skal mit gennemløbsblink have om sommeren?

18+ gram er min go-to i sommeren. Den ekstra vægt hjælper dig nå dybere, hvor sommerørrederne typisk står for at undgå det varmere overfladevand. Tungere blink kaster også længere — værdifuldt når du leder efter fisk på de store, åbne kyster.

Hvilke farver virker bedst om sommeren?

Mere neutrale farver end om foråret — sølv, blå, motor oil, naturlige tobis-imitationer. Det varmere, klarere vand i sommermånederne gør at fiskene ser blinket bedre, og de hidsige skarpe farver der virker om vinteren bliver tit for meget. Hold farverne dæmpet og lade gangen i vandet gøre arbejdet.

Skal jeg fiske dag eller nat om sommeren?

Begge dele virker, men nat- og morgenfiskeri er hvor sommerens største fisk hugger. Når solen er nede står havørrederne ofte på meget lavt vand for at jage tobis og rejer. Læs natfiskeri-guiden for grej, sikkerhed og teknik når du fisker i mørke.

Skal jeg skifte gennemløbsblink fra forår til sommer?

Ikke nødvendigvis hele kataloget. Mange af forårets favoritter — som Sandeel og Westins D360 — fungerer fint hele året. Skift mest på størrelse og farve: tungere og mere neutralt om sommeren. Hvis du har Sandeel i flere vægte og farver, har du et komplet helårs-arsenal i én blink-familie.

Læs også